Kundens egen side
Dine kunder fortjener mere end en ”Book nu”-knap
De fleste bookingsystemer glemmer kunden, så snart tiden er bekræftet. Hos dig får hver kunde sin egen side, med alt det, I har lavet sammen.
Forestil dig Sofia. Hun har krøllet hår og har været hos dig nogle gange. Hver gang har du taget billeder før og efter, og hver gang har hun fået et godt råd med hjem om, hvad hun skal bruge i håret.
Men hvad har hun tilbage, når hun går ud ad døren? En bekræftelse på sms, måske en kvittering. Billederne ligger på din telefon. Rådene har hun glemt, før hun står i badet.
Hendes egen side på din hjemmeside
I AppointAID logger Sofia ind på din hjemmeside og møder sin egen side. Ikke en bookingportal med dine konkurrenter ved siden af, men din salon, dit navn og jeres fælles historie.
- 1
Billederne fra hendes besøg
Før og efter, besøg for besøg. Øverst på siden, med hendes navn.
- 2
Hendes næste tid
Hvornår, hvad og hos hvem. Hun kan aflyse selv, hvis noget kommer i vejen.
- 3
Det, du brugte på hende
Produkterne fra hendes seneste besøg, med en knap direkte til din webshop.
- 4
Resten af historien
Ventelisten, alle tidligere besøg og det, hun har købt hos dig.
Har hun ingen tid booket, møder hun i stedet to knapper: Book aftale og Venteliste. Den næste tid er aldrig mere end ét tryk væk.
Rådet, der bliver til et salg
Når din webshop er åben, står produkterne fra hendes seneste besøg på hendes side, med navnet på den, der brugte dem. ”Det Kristine brugte på dig. Køb de samme igen.” Så når flasken er tom, køber hun den hos dig og ikke hos de store webshops.
Det er dit arbejde. Nu kan hun se det, hver gang hun logger ind.
Hvorfor det betyder noget for dig
En kunde, der kan se sin egen udvikling, føler sig set. Hun kommer igen, fordi hun kan se, hvad I har opnået sammen. Hun viser billederne til veninderne. Og hun bliver på din hjemmeside, hvor det er dig, hun booker hos.
Det er forskellen på at have kunder og at have stamkunder.
Vi sætter det hele op for dig. Tilfreds eller pengene tilbage i 90 dage.
Billedet er det, kunden husker Du giver rådet. Hvem får salget?