I stolen
Kend hver gæst ved navn, før hun sætter sig i stolen
I AppointAID står dagens gæster klar på én skærm: foto, noter, sidste behandling og de produkter, du brugte. Så kender du hende, før hun træder ind ad døren. Og det gør resten af dit team også.

At blive genkendt er det første tegn på, at man er velkommen. Det ved du godt. Men kommer hun hver sjette uge, og har du haft hundrede kunder i stolen siden sidst, er det svært at huske, at hun skulle til bryllup, eller hvilken maske du brugte.
Og sidder hun hos en kollega i dag, starter samtalen forfra. Medmindre det hele står klar på skærmen.
Det står på hendes kort
Billedet. Så hele teamet kan genkende hende, også den kollega, hun aldrig har siddet hos.
Noten. Det, hun fortalte sidst, eller det, I skal huske i dag. Fx ”skal til bryllup dagen efter + pandehår”.
Sidste besøg. Hvornår, hvilken behandling, hos hvem og til hvilken pris.
Produkterne. Dem, du brugte i stolen sidst. Så kan du anbefale det samme, eller noget nyt.
Før og efter. Billederne fra hendes tidligere besøg, så du kan se, hvordan håret så ud, da hun gik.
Noter, du kan tale ind
Mellem to kunder er der ikke tid til at skrive lange noter. Derfor kan du tale dem ind. AI gemmer noten på den rigtige kunde og på behandlingen, så den dukker op igen, næste gang hun booker det samme.
Hele teamet kender hende
Hendes faste frisør kender hende. Men er hun syg, eller er kunden ny i salonen, er det billedet og noten, der gør, at kollegaen kan sige “velkommen tilbage” og mene det.
Billederne tager du med mobilen i Member-appen under besøget. Spørg altid kunden først. Sådan tager du billeder, kunden er glad for
Det spørger saloner os om
Hvem kan se kundens historik?
Dit team. Historikken står i Front for alle i salonen, så en kollega kender kunden lige så godt som hendes faste frisør.
Kan jeg tale noter ind?
Ja. Du kan tale noten ind i stedet for at skrive den, og AI gemmer den på den rigtige kunde. Noterne gemmes på behandlingen, så de dukker op igen, næste gang hun booker den samme.
Hvordan kommer billederne ind?
Du tager dem med mobilen i Member-appen under besøget. Appen foreslår selv, hvad der er før, og hvad der er efter. Spørg altid kunden først.
Følger min kundehistorik med, når jeg skifter?
Ja. Vi flytter kunder, historik og bookinger, typisk på 2 dage, uden ekstra pris. Hvad der kan flyttes, afhænger af dit gamle system.
Hvad koster det?
Overblik, noter og før- og efterbilleder er med i Start, som koster 300 kr. om måneden ekskl. moms ved årlig betaling. Prisen dækker også booking, kasse med kortterminal, Vipps MobilePay-aftale, hjemmeside på dit eget domæne og e-conomic eller Dinero.
Vi sætter det hele op for dig. Tilfreds eller pengene tilbage i 90 dage.